æ Rummelpot med bid i - 2017

Den 72. udgave af det sønderjyske julehæfte, æ Rummelpot, er på gaden, spækket med hotnews, breaking news og fakenews.

 

"æ Rummelpot er en specialitet på lige fod med Det Sønderjyske Kaffebord, æ Ringridning og Den sønderjysk Spegepølse", siger redaktør Gunnar Hattesen.

 

æ Rummelpot har været leverandør af sønderjysk humor siden 1946. I hele Danmark er der kun to satiriske hæfter, Svikmøllen og æ Rummelpot, og den er den sidste, som er egnsbestemt. "æ Rummelpot er der kun, fordi sønderjyderne køber den. At den eksisterer, er sønderjydernes fortjeneste. Sidste år var en debut for mig som redaktør. Den var god, men er endnu bedre i år, siger Gunnar Hattesen.

Kronprins Frederik har læst æ Rummelpot, og takket for munter læsning.

I år lå det naturligt at lave en forside med løsrivelse. De vil det i Catalonien, i Baskerlandet og i Brexit-land. De vil ud, væk og langt bort herfra. Nu sker det hos os. Tror vi nok. Sønderjylland er ramt af løsrivelse. Als vil være republik.

Der er så megen uro i verden. Og vi vil også have vores lille uro. Hvorfor skal vi snydes. Vi vil ikke glemmes. Vi vil ikke stå tilbage.

"æ Rummelpot er en ægte sønderjysk kulturinstitution, som er værd at bevare. Det er her, vi dyrker vores egenart som sønderjyder", lyder det fra redaktøren af æ Rummelpot.

 

Med venlig hilsen

Gunnar Hattesen

Redaktør af æ Rummelpot

Tags: æ Rummelpot, magasin, karikatur, Sønderjysk Humor

Udskriv E-mail

Om æ Rummelpot

I over 70 år har æ Rummelpot spiddet politikere og godtfolk. Vi sørger for at de ikke bliver glemt, samtidig giver vi sønderjyderne noget at grine af. Det er ikke for sjov!  

Læs mere

Hvem er online

Vi har 93 gæster og ingen medlemmer online

Mød æ Rummelpot på Facebook